| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Bageren var tidlig færdig med sit brød og de andre kom dryssende ned til morgenmaden. Dagens tur blev besluttet. Ture med udgangspunkt i Grasmere var ved at være udtømt, hvis man da ikke ønsker at kravle op i de højder, der omgiver byen. Det havde jeg meldt pas til. Så dagens tur gik til Easedale Tarn, der ligger nordvest for Grasmere. Vejrudsigten meldte om lidt let regn i formiddagstimerne og sol om eftermiddagen. Regnen så vi heldigvis ikke noget til.
Vi var ikke nået langt ud af Grasmere, før Jan proklamerede, at han ville gå tilbage. Han havde problemer med den ene fod og ville ikke belaste den yderligere. Så vi andre fortsatte ud gennem Easedale og ved et vandfald i bunden af dalen gik det støt opad. En overkommelig rute op til vandfaldets øverste del. Efter en lille pause ved udspringet, fortsatte vi op til søen, der lå et stykke længere oppe. Først da vi nåede Easedale Tarn (sø), slog vinden imod os. Det var en kraftig og kølig vind, så vi gjorde ikke meget holdt ved søen men skyndte os nedad igen på den modsatte side af vandløbet, der førte til vandfaldet længere nede. Nu gik vi på nordøst siden af vandfaldet. Det blev til en forholdsvis let nedstigning. Enkelte steder v ar der sten, vi skulle balancere på, for at nå hen over et større vådområde. Det kræver fuld koncentration og for mig virkede det godt, at sænke tempoet lidt, så jeg kunne være sikker på det/de næste skridt. For ramte jeg ved siden af stenene, så ville det helt sikkert give våde fødder og i værste tilfælde et koldt bad.
Vi kom slet ikke i nærheden af vandfaldet på vejen ned men vi kunne dog høre det. Ne mod dalen stødte vi først på stien fra Rostwaithe, som vi kom fra i 2009. Længere nede stødte stien fra Helm Crag til.
Så var der kun et par kilometer ind til Grasmere, hvor Jørn og jeg fortsatte hen til posthuset, for at se, om pakken fra Theakston var kommet. Det var den ikke… SÅ havde vi fortjent i pint på Tweedies. Det mente Jan også, at han havde. Han dukkede ihvertfald hurtigt op.
Vi fik serveret en omgang Fish & Chips til 20 pund. Det er ikke billigt. En pint kostede omkring 5,20 pund. Vel svarende til 45 kr. Det har stort set været prisen på øllet de steder, vi har været. Hver gang jeg havde været på Tweedies, holdt jeg mig til Loweswater Gold. Jeg kunne simpelthen ikke forstå, at der ikke er større interesse, for at klone denne øl på internettet. Når jeg søgte efter det, dukkede der stort set kun mine egne hits frem… Men i dag gjorde jeg en ny iagttagelse til opskriften. Der skal lagermalt i. Det kan være helt op til 50 % Maris Otter og 50 % pilsnermalt. Humlen er ikke så vigtig for smagen, som først antaget. IBU ligger på 35-40. Jan anbefalede, at jeg målte øllets vægtfylde, men nu havde jeg ikke lige et hydrometer på mig, så det blev svært. Mit nye input skal prøves af måske med 5 % malt, der giver toastsmag.
Solen forsvandt bag nogle træer og det luftede lidt. Temperaturen lå på 12 - 14 grader, så det var ikke varmt. Vi fortrak til vores køkken og en lille lur på hummeret.
Jørn havde fået tiltusket sig en plads til aftensmad på Tweedies. Vi gik derover halvanden time før vi skulle spise. Startede i haven, hvor der var stort set vindstille. Det blev dog køligt, så vi fortrak til pubben, der var noget støjende. Der var mange gæster og akustikken var ikke særlig god med store skifersten på gulvet.
Kl. 20:15 fik vi plads i restauranten. Havde vi håbet, at lyden ville være bedre, blev vi dybt skuffet. Det var et inferno af højttalende og råbende gæster. Nok mest fordi der sad et større selskab ved siden af os med 10-15 yngre mænd. Nørj hvor de støjede. Musikken var skruet op og det gjorde ikke tingene lettere. Vi kunne næsten ikke føre en normal samtale hen over bordet. Jytte opgav prompte og valgte at gå tilbage til vores cottage. Anette var på nippet til at følge med.
Vi fik bestilt mad og efter lidt ventetid dukkede maden op. Det så godt ud - men det var svært at nyde maden, når der var så meget støj omkring os. Der blev ikke talt om nogen dessert. Vi skulle bare ud fra restauranten og ud, hvor der var mere fredeligt.
Så dårlig en akustik kunne Tweedies ikke være bekedt at tilbyde deres gæster. Det var lørdag aften og folk er glade, men for pokker da. Mine ører kunne næsten bedre tåle en Walter Trout koncert…
I køkkenet var der fred og ro. Pigerne var stort set gået til ro og Jørn fulgte trop. Så det blev op til Jan og jeg at lukke dagen af med en lille rom.
Jeg tror ikke, at klokken var meget mere end 23, før vi kravlede til køjs efter endnu en god dags vandretur. Another fine walk in the Lakes…
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |